Vedtægter for: CVR.: 38 45 74 03



image

Kristne for Israel

Christians for Israel, Denmark


                                        C4Israel                                         


København 2020

Vedtægter:


§ 1. Navn


Stk. 1. Foreningens navn er: Kristne for Israel, (C4Israel, Denmark).

Stk. 2. Foreningens hjemsted er København.

Stk. 3. Foreningens adresse er formandens adresse.


§ 2. Formål


Kristne for Israel har til formål at informere, inspirere og involvere først og fremmest den kristne menighed i forhold omkring Israel.


§ 3. Medlemskab


Som medlem kan optages enhver, der kan tilslutte sig foreningens formål, og som ønsker at modtage nyhedsbreve og publikationer fra Kristne for Israel. Enhver optagelse skal godkendes i bestyrelsen.


Stk. 2. Det til enhver tid gældende kontingent vedtages af repræsentantskabet.


Stk. 3. Udmeldelse af foreningen skal ske skriftligt og mod betaling af evt. kontingentrestance.


Stk. 4. Bestyrelsen kan ekskludere et medlem med 2/3 flertal i bestyrelsen, hvis dette modarbejder foreningens formål. Eksklusion meddeles medlemmet i anbefalet skrivelse og kan af medlemmet forlanges forelagt førstkommende repræsentantskabsmøde, der derefter tager stilling til eksklusionen.


§ 4. Bestyrelsen


Foreningen ledes af en bestyrelse, der består af mindst 3 højst 7 repræsentantskabsvalgte medlemmer.


Stk. 2. Bestyrelsen konstituerer sig selv.


Stk. 3. Bestyrelsen vælges for en to-årig periode.


Stk. 4. Der vælges to bestyrelsessuppleanter for en eet-årig periode.

Stk. 5. Der tilstræbes konsensus, men i tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. Stk. 6. Der føres beslutningsreferat, som skal underskrives ved mødets afslutning.

Stk. 7. Foreningen tegnes af formanden eller kassereren hver for sig.


Stk. 8. Foreningens bestyrelse er berettiget til at optage evt. nødvendig driftskredit.


Stk. 9. Bestyrelsesmedlemmer i foreninger med lignende formål kan ikke optages i repræsentantskabet eller i bestyrelsen.


Stk. 10. Bestyrelsesmøder afholdes efter behov, og der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Stk. 11. Bestyrelsen er beslutningsdygtig når 2/3 af medlemmerne er til stede.

Stk. 12. Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid afsættes af repræsentantskabet, såfremt et sådan punkt er optaget på dagsordenen.


Stk. 13. Bestyrelsesmedlemmer skal være myndige personer.


Stk. 14. Bestyrelsen har myndighed til at nedsætte nødvendige udvalg.


Stk. 15. Bestyrelsen udnævner og afsætter medlemmer af repræsentantskabet.


Stk. 16. Bestyrelsen udarbejder og gennemfører strategisk planlægning og budgetter, samt godkender de årlige planer og regnskaber


§ 5. Repræsentantskabet


Repræsentantskabet er foreningens højeste myndighed.


Stk. 2. Der holdes ordinært repræsentantskabsmøde hvert år ved udgangen af april måned.


Stk. 3. Ekstraordinært repræsentantskabsmøde kan afholdes , når mindst 1/3 af bestyrelses- medlemmerne ønsker det, eller hvis 1/3 af foreningens medlemmer skriftligt anmoder om det.


Stk. 4. Alle repræsentantskabsmøder skal indkaldes med mindst 14 dages varsel.


Stk. 5. Forslag, der ønskes behandlet på repræsentantskabsmødet, skal være formanden eller foreningens kontor i hænde senest 5 dage før repræsentantskabsmødet.


Stk. 6. Over repræsentantskabsmødet føres protokol, der underskrives af dirigenten. Stk. 7. Alle beslutninger vedtages ved simpelt stemmeflertal.

Stk. 8. Ved lovlig indvarsling er repræsentantskabet beslutningsdygtig uanset hvor mange medlemmer, der er fremmødt.

Stk. 9. Afstemning på repræsentantsskabsmødet kan kun finde sted om de på dagsordenen opførte emner og ændringsforslag til disse.


Stk. 10. Det ordinære repræsentantskabmødes dagsorden skal mindst indeholde følgende punkter:

 Valg af dirigent

 Formandens beretning

 Fremlæggelse af regnskab

 Behandling af indkomne forslag

 Valg af bestyrelsesmedlemmer

 Valg af suppleanter

 Valg af revisor og revisorsuppleant

 Eventuelt


Stk. 11. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.


§ 6. Regnskab


Foreningens regnskabsår går fra 1/1 – 31/12


Stk. 2. Regnskabet skal før repræsentantskabsmødet være revideret af to interne revisorer valgt blandt foreningens medlemmer.


§ 7. Hæftelse


Der påhviler ikke foreningens medlemmer eller bestyrelse nogen personlig hæftelse for foreningens forpligtelser. Medlemmer kan dog ved kaution overfor tredjemand påtage sig vidergående hæftelser.


§ 8. Opløsning.


Beslutning om foreningens opløsning er kun gyldig, hvis den tiltrædes af mindst 2/3 af repræsentantskabets medlemmer.


Stk. 2. Ved foreningens opløsning skal dens midler overføres til Christian for Israel International.


Stk. 3. §8 stk. 2 er dog ikke til hinder for, at repræsentantskabet samtidig med beslutning om foreningens opløsning, som nævnt i § 8 stk. 1 og 2, vedtager at lade foreningens formue overgå til et aktie-, anparts- eller andels-selskab eller lignende med repræsentantskabets medlemmer på opløsningstidspunktet som ikke personligt hæftende selskabsdeltagere eller til en selvejende institution, der indenfor EU arbejder for Israel og det jødiske folk.


Således vedtaget på ekstraordinært repræsentantskabsmøde København den 17. december 2020